Ny autoriseret distributør for Ingersoll Rand i Danmark
Det glæder os at oplyse at AxFlow A/S har oprettet et datterselskab og flytter vores serviceaktiviteter over i dette.
I det nye selskab, Compvax A/S, er der fra den 1. januar 2019 indgået distributøraftale med Ingersoll Rand vedr. salg og service af Ingersoll Rand's kompressorer og eftermarkeds løsninger i Danmark.
I samme ombæring ophører Ingersoll Rand's samarbejde med RENO A/S. RENO vil ikke længere være autoriseret distributør af Ingersoll Rand og vil heller ikke håndtere garantisager på Ingersoll Rand produkter eller videreføre Select Care.
AxFlow's nye datterselskab, Compvax A/S, vil kunne fortsætte jeres nuværende serviceaftale med de samme eller bedre betingelser.
Alle vores serviceteknikkere har i forvejen stor know-how og erfaring indenfor trykluft og med tilføjelsen af Ingersoll Rand, kan vi nu tilbyde din virksomhed en endnu bredere vifte af produkter og services.
Ingersoll Rand har en stærk position på det danske marked med installationer i alle de store industrier som den farmaceutiske, fødevarer- drikkevare industrien, den kemiske industri osv.
Vi ser frem til at kunne assistere jer med service, reservedele eller nye produkter.
Læs mere på Compvax hjemmeside